Tur forslag

Hvordan har De lyst til at opleve vores dejlige København? – til fods, eller i Deres egen bus? Jeg kan møde Dem på hotellet eller et andet aftalt mødested. De bestemmer selv, hvor længe turen skal vare. En typisk byvandring varer 2-3 timer; en tur rundt i byen med bus ca. 3 timer.

Som autoriseret turistfører kan jeg selvfølgelig også arrangere ture efter Deres personlige ønsker og interesser. Jeg kan tage mig af de praktiske detaljer såsom transport, bordbestilling, åbningstider, osv. Dette giver Dem mulighed for at nyde Deres besøg, uden at skulle bekymre sig om de praktiske detaljer. Her følger en række populære turforslag til inspiration:

bus-iconByvandring i København

Se København til fods. Det er en dejlig måde at komme tæt på byen, lære den at kende og opleve dens charme, med de historiske bygninger, de smukke, gamle huse, smalle gader og store og små pladser rundt omkring. Nogle af de højdepunkter vi vil kunne se undervejs er f.eks.:

  • Amalienborg Slot, med den kongelige Livgarde
  • Det nye Operahus
  • Christiansborg Slot hvor Folketinget har hjemme
  • Den gamle havn ‘Nyhavn’ med de smukke gamle huse og træskibe
  • Militæranlægget ‘Kastellet’
  • Den lille havfrue

Der er selvfølgelig også mulighed for at holde en lille pause for at hvile fødderne og købe en forfriskning hvis De ønsker det.

bus-iconBytur i bus

Efter at have hentet Dem på hotellet eller mødestedet, kører vi rundt i byen og kigger på højdepunkter som dem nævnt under ‘Byvandring i København’. Der vil være stops undervejs, så De har mulighed for at komme ud af bussen for at fotografere og komme tættere på seværdighederne. En sådan tur varer typisk ca. 3 timer.

bus-iconSlotstur til Nordsjælland

Har De lyst til at komme udenfor centrum, kan turen gå langs den vidunderlige Strandvej, også kaldet ‘Københavns Reviera’, op til den lille by Helsingør, med besøg på Kronborg Slot, (Hamlets Slot). Derefter videre til Fredensborg Slot, hvor dronning Margrethe II og prins Henrik bor om foråret og efteråret, med et kort fotostop ved slottet, til den hyggelige by Hillerød. Her skal vi besøge Frederiksborg Slot, som er vores nationalhistoriske museum – et besøg der giver Dem et indblik i Danmarks historie. Vi beundrer også de fine møbler og malerier. Der er mulighed for at indlægge en frokostpause undervejs. En sådan tur varer typisk 6-7 timer.

bus-iconTur til Vikingeskibsmuseet og Roskilde Domkirke

Besøg i Roskilde domkirke, hvor de fleste af Danmarks konger og dronninger ligger begravet. Derefter besøg på Vikingeskibsmuseet, hvor vi kan se en film om udgravningen af skibene fundet i Roskilde fjord. Der er også mulighed for frokostpause i Roskilde. En sådan tur varer typisk 5-6 timer.